Klinik for Biomedicin er udsprunget af mit ønske om, at kunne helbrede sygdomme på en måde, der samarbejder med kroppens egne helbredelsesfunktioner - i stedet for at modarbejde kroppen, med en undertrykkende behandling, med mere eller mindre giftige medikamenter. Altså at kunne helbrede i samarbejde med naturen - både i og udenfor vores krop.

Jeg arbejder som Heilpraktiker udfra den overbevisning, at sygdom skyldes at kroppens miljø (hormonelle processer, organfunktioner etc.) ikke fungerer optimalt på grund af eksempelvis dårlig ernæring, en dagligdag i et fysisk og psykisk dårligt miljø, tilsætningsstoffer, miljøgifte, negative tillærte mønstre eller genetisk betingede ubalancer. Så hvis disse homotoksiner (menneskegifte) fjernes, bliver vi raske. Idag er det desværre sådan, at vi i den vestlige verden bliver påvirket af en større mængde homotoksiner end kroppen kan klare at udskille, så derfor bliver vi syge. Og mængden af homotoxiner er stigende, så sygdom kan vi nok ikke helt undgå - men vi kan behandle den med præparater, der støtter i stedet for at give bivirkninger.

Kroppens optimale tilstand hedder homøostasen. Det betyder, at kroppen er "i en tilstand hvor alle dens processer fungerer perfekt". I en sådan tilstand er eller bliver du ikke syg. Så derfor er min opgave, at "skubbe" din krop tilbage til homøostasen, så den kan helbrede sig selv. Eller sagt på en anden måde, hjælpe kroppen til at udskille de homotoksiner den har deponeret i hud, led, muskler, organer osv.

Til det anvender jeg en række forskellige terapiformer, homøopatisk medicin, kosttilskud, vitaminer og mineraler.



Profil Bianca Ganzhorn

Født 13. maj 1961

Uddannelse og erfaring:
  • 3-årig Heilpraktikeruddannelse (afsluttet i okt. 07 i Limburg an der Lahn, Tyskland. Eksamineret af Amtslæge, læge og Heilpraktiker)
  • 1-årigt Homotoxikologi kursus (Int. Gesellschaft für Homotoxikologie e.V.)
  • Diverse kurser med Marianne Fjordgaard omhandlende Fordøjelsen, Stress o.a
  • Anatomi, fysiologi og patologi på sygeplejeniveau
  • Kranio-Sakral terapeut (Stanley Rosenberg Instituttet)
  • Phytobiophysics terapeut (Uddannet i England/Danmark)

    Heilpraktiker-speciale: Fordøjelsen og dens sygdomme

    Medlem af Dansk Heilpraktikerforening og Kooperation Europäischer Heilpraktiker e. V.